Når dagningen lysner i vange

En af de varmeste dage i sommer, hvor luften stod stille og gylden. Det var i Odsherred. Fra en busrude, der kogte indefra. Alle var vi smurt ind i salt fra havet og rødmossede badekinder. På vej fra havet til land som en favnfuld ur-dyr. Dét er en dag, jeg savner. Men den dag kommer igen. Når dagningen lysner i vange, som Holstein skrev for 120 år siden. Så skal vi igen udøve trolddom i sommernatdæmringens spind!

O, Trolddom i Sommernattågernes Spind!
O, Minder, som kogler og frister!
Vi Sletternes Sønner har Drømme i Sind,
og ved ikke selv, når de brister.
De ligger og venter Forløsningens Stund
og længes at blive til Sange,
som Lærker i Kløvermarktuernes Bund,
før Dagningen lyser i Vange.