Det er svært at rejse til Leipzig uden at løbe ind i en stor mester. Død og
borte er han i dag, men han har en evig forankring i eftertidens kirke.
Går man ind i hvilken som helst velassorteret protestantisk kirke, vil
man støde på mesteren, eller i hvert fald hans offergave til menneskeheden: Et
virke, der bør kunne omvende selv den hårdeste benægter. En ånd i kirkerummet,
en klang, en skala, en lille trille af sandheden. Det kunne næsten lyde som Mesteren him self,
men det er det ikke. Så skulle Guds lam være blevet født i Eisenach i 1685 og være død 65 år senere i Leipzig. Nej, der er naturligvis tale om Johann Sebastian
Bach. Den tyske orgelvirtuos og kantor ved Thomaskirken i den smukke gamle by i
Sachsen. En sand mester. At valget faldt på lige netop denne by, var ikke tilfældigt. Som entusiastiske orgelpiberygere
måtte Leipzig være det helt perfekte stop. Tre danske teologistudenter, der
alle havde bosat sig rundt omkring i Tyskland, og som i årenes løb havde
tilbragt adskillige frivillige timer på kirkebænke og på pulpiturer, måtte opleve
byen indefra. Indfange stemningen og lade sig rive rundt i den
kontrapunktiske manege. Så vi aftalte, at vi skulle forene
os i et gedigent triumvirat af nysgerrighed, kådhed og tørst efter
gammelprotestantisk renhed, tre danskere i en barokby. Vi lod alle bekymringer
fare og forsømte på stolt, ungdommelig vis enhver forpligtelse af pensummæssig
art. Altså i tre dage. I planlægningsarbejdet gik det op for mig, at der om
lørdagen ville være en opførelse af mesterens H-moll messe. Et uomgængeligt
værk i musikhistorien – og i historien i det hele taget. Komponeret i løbet af 16
år og med en sværhedsgrad ud over det sædvanlige for kor og ensemble. Tilmed
ville det så foregå i mesterens gamle kirke, Thomaskirken. Og som om det ikke alt
sammen var nok, så ville kammerensemblet spille på historiske instrumenter,
altså på store mystiske horn og krogede trækonstruktioner fra 1600-tallet. Der
var med andre ord noget godt i vente. Og godt, det blev det. Tre dage med geniale anretninger fra almuekøkkenet, Bach-crawl og store øl med en munk på glasset.
|
Neues Rathaus |
|
De glade munke fra Heidelberg og Münster |
|
Korprøve |
|
En ordentlig Luther-fallos forskønner gadebilledet |
|
To barokengle for fødderne af den store mester |
|
Værtshuset 'Hexenkessel' |
|
Der kan slås søm i, kan der. Og så er stedet bestemt heller ikke for fint til et spil dart. |
|
Fra venstre ses en lokal mauritanier, undertegnede, Andreas og en lokal Leipziger |
|
Bastian iført hat, oilskin og fransk tilbagelænethed |
|
Leipziger Markt, i disse tider et gigantisk julemarked |
|
I Leipzig kører sporvognene i fast rutefart |
|
Det smukke, sarte loft i Nikolaikirche |
|
Der lurer en elefant om hjørnet |
|
Mandskor gjalder 'Kyrie' |
Kommentarer
Send en kommentar