Julefrokosten en noget af det allermest
danske man kan forestille sig. Sammenkomsten, hvor man virkelige formår at vise sine hemmelige sider frem. Og hvor høflige og begavede mennesker transformeres, gennem sprittede metamorfoser, til horder af sumpede dødninge. I løbet af den veritable undergangsdans mellem kryddersnapse, julelege og spontane udbrud opløses fornuften og den almindelig sædelighed, til sidst opløses selskabet og finder endelig vej til kanen eller kummen. Og så vågner man ellers op den følgende morgen med et dundrende kranie og sort samvittighed over den forgangne aften. Over pinlighederne man begik. Over den ustoppelige strøm af store rødvine der forsvandt ned i dybet, og de mange ringe vittigheder der kom den anden vej. Aftenen som den evige udveksling mellem overvindelse af sine mindreværdskomplekser og opblomstringen af det akutte storhedsvanvid.
Helt så frygteligt stod det nu ikke til ved lørdagens julefrokost. Nuvel, der blev drukket noget dejlig vin, og for de særlig modiges vedkommende nogle ækle shots, men aftenen tog alligevel en lidt spøjs drejning. Jeg fik ganske enkelt den lidt aparte idé at omdanne den ellers så hyggelige juleselskabs-situation til et 'photo-shoot'. Nu befandt vi os imidlertid hverken i et studie eller ude i sommernaturen, men det gjorde ikke det store. For værten boede i en lys Østerbrolejlighed med hvide vægge og et par store lamper. Og jeg havde, som jeg så ofte gør, taget mit lille kamera med. Hvide vægge, lamper og et kamera? Det måtte prøves. Billederne taler forhåbentlig deres tydelige sprog, universalsproget af julelege, snapseånde og lange grineseancer.
|
Shot1 |
|
Shot2 |
|
Shot3 |
|
Shot4 - Damedansen |
|
Shot5 |
|
Shot6 - Skolefotoet |
|
Savnik nyder livet |
|
Shot7 - Kai er rundt på gulvet |
|
Shot8 - Kai spænder sin overarm |
|
Shot9 - Face/Off |
|
Shot10 - Photogarff med nissehue |
|
Shot11 - Frk. Stewart gemmer på noget |
|
Shot12 - Alt flyder
|
Kommentarer
Send en kommentar